Historien om Hardy

Historien om Hardy er endnu en bevægende billedbogshistorie af Mette Eike Neerlin, denne gang fornemt illustreret af Peter Bay Alexandersen. Tekst og billede fortæller hver sin historie, og med sin skildring af et barn i klemme ligger fortællingen næsteni forlængelse af Mette Eike Neerlins billedbog fra 2013, Historien om Ib Madsen, uden at de to bøger dog er en serie:

En dag flytter Hardy ind hos Jakob. Hardy har rødt hår, som oftest stritter, fregner på næsen og mellemrum mellem fortænderne. Han er stærkere end de fleste og mester i langspyt, og over ryggen bærer han en kappe af guld.Og så er han forresten usynlig. Men det er ikke alt: Hardy er frygtløs. Der er simpelthen ingenting, som kan gøre ham bange. Hverken mørke eller larm eller høje brøl om natten. Eller stilheden, som følger ligeefter. Heller ikke et blåt øje, eller den fremmede dreng, som venter uden for Jakobs dør en eftermiddag.

Pressen skriver:

»Bogen giver noget at tale ud fra, både om de børn, der mangler langt mere end godnathistorier, og om vores egne forsvarsværn, når livet gør ondt.«

**** – Birgitte Sonne Kristensen, Nordjyske Stiftstidende

»På trods af tegningernes til tider hårde fortælling om Jakobs ensomhed og forældrenes misbrug og svigt, er det en bog om håb og medmenneskelighed fortalt på en tankevækkende måde. Tekst og tegninger fortæller hver deres historie, og uden billedsiden ville fortællingen være en helt anden. Bay Alexandersens tegninger er fantastiske, og man ikke er i tvivl om, hvordan det er at være Jakob. «

– Marianne Agger, Lektør

»Som i børnebogen Mig og Glistrup […] fortæller tekst og illustrationer vidt forskellige historier. Teksten fortæller mest om Hardy, om hvor sej han er, og hvad han siger, mens de meget detaljerede og farverige illustrationer […] fortæller om et ensomt og forsømt – sommetider forslået – barn i et alkoholiseret hjem. Det er en udmærket historie. Især hvis den kan støtte børn, der genkender sig selv i Jakob, og hvis historien skaber forståelse for denne verdens Jakob’er hos andre børn.«

– Birte Strandby, Bogvægten